Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/4/3/6/rikter.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2364 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/4/3/6/rikter.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2368 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/4/3/6/rikter.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3169 Skab værdi – 5 tips til hurtigere beslutninger – Rikter consulting homepage

Skab værdi – 5 tips til hurtigere beslutninger

Da hukommelseskortet ændrede bundlinjen
February 26, 2018
Show all

Skab værdi – 5 tips til hurtigere beslutninger

Postulat: Virksomheders største strategiske og operationelle værditab skyldes ikke forkerte beslutninger, men for langsomme beslutninger. Derfor: Sæt dig som mål at nedbringe beslutningstiden. Markant.

The number One trouble with enterprises, small or large is: Too much talk, too little do!

Tom Peters

Link to video her.

Jeg har arbejdet for mange virksomheder, store som små, og arbejdet med mange virksomheder som konsulent. Hele vejen har jeg set det som min opgave at påskynde beslutninger (jeg er utålmodig af natur) -måske med undtagelse af min tid hos Dell, hvor jeg virkelig lærte værdien af hurtige beslutninger. ”Never, ever be out of price-position for more than 24 hours” var et af virksomhedens 10 bud, og så forstår alle ansatte, at man ikke skal vente med at træffe (pris)beslutninger.

Forsinkelser i beslutning og implementering koster store summer. Hvis du kan reducere dine omkostninger med 2% ved at implementere initiativ A, så har du en skjult omkostning på 2% for hver dag, du venter med at implementere det. Hvis du kan forøge salget med 200.000 ved at lave bedre landing pages, så har du tilsvarende tab ved at vente med at få det gjort. Logikken er enkel, men hvorfor udsætter vi vores handlinger?

Der er mange årsager hertil, så som for mange initiativer på agendaen, flaskehalse hos nøglepersoner, manglende budgetter, beslutningsvægring, tunge beslutnings- og godkendelsesprocesser, udokumenterede beslutningsoplæg eller en virksomhedskultur, som ikke er gearet til eksekvering.

Ofte er disse årsager dårlige undskyldninger og ledelsen må sætte ind for at rette op på mentaliteten og forbedre organiseringen og eksekveringskraften. Inspiration kan findes i artiklen ”Execution Without Excuses”, som kan findes her.

We drummed into our people’s heads, through presentation after presentation, what’s good performance and what’s bad performance. They saw data on inventory every day. They got rewarded when inventory came down and punished when inventory went up.

Kevin Rollins, Dell

Den overordnede strategi skal være klokkeklar, det samme skal de parametre som ledere måles efter. Herfra skal alle ledere arbejde på at eliminere undskyldninger og eksekvere konsekvent. Eksekvering forudsætter beslutningskraft.

Uanset om du arbejder med strategi eller i operationen, i marketing, salg eller finans, bør du kritisk vurdere, om beslutningsprocessen kan være hurtigere. Her er fem råd til, hvordan du kan angribe dette:

1. Gør agilitet og beslutningskraft til et centralt punkt på ledermøderne. Stil spørgsmålene:

  1. Hvad er minimum af indsigt, vi skal have for at træffe en beslutning?
  2. Hvornår er den indsigt etableret?
  3. Er vi på det tidspunkt klar til at træffe beslutningen?
  4. Hvis ikke, hvilket beslutningsgrundlag skal vi udarbejde?

 2. Strukturér alle møder ud fra ønsket om at træffe snarlige beslutninger

  1. Cirkulér præsentationer og baggrundsmateriale inden mødet, og forudsæt, at alle deltagere har læst det
  2. Opstil et sæt af beslutninger, som skal træffes på mødet – herunder beslutning om, at vi eventuelt behøver mere information om visse emner
  3. Skriv referat med action punkter efter alle møder
  4. Følg op på disse

3. Hav en klar beslutningskompetence

  1. Hvem kan beslutte hvad?
  2. Hvad skal besluttes på ledermøder/bestyrelsesmøder, og hvad besluttes i operationen?
  3. Hvad skal foreligge af dokumentation for at træffe tungere beslutninger?

4. Skab en kultur af ejerskab og beslutningskraft

  1. Arbejd med (relativt) korte tidsfrister
  2. Hold den ansvarlige fast
  3. Vær ærlig og skab en kultur, hvor dårlige nyheder kommer hurtigt frem i lyset
  4. Vær konsistent til krav om beslutningsoplæg (og hold det kort)
  5. Kør beslutningsprocesser på store projekter i etaper med nye beslutninger ved hver milestone (herunder kriterie for at stoppe projektet)
  6. Evaluér store beslutninger i eftertid – ”what did we learn?”

5. Husk, at et fravalg er mindst lige så vigtigt som et tilvalg:

  1. Hvilken værdiforøgelse ser vi, hvis vi laver investeringen?
  2. Kan organisationen håndtere arbejdet, som følger med?
  3. Hvordan kan vores eksekvering forbedres ved, at vi afstår fra investeringen?
  4. Hvor er risikoen størst – ved at investere eller lade være?
  5. Hvad er de største argumenter for, at vi IKKE skal foretage investeringen?
  6. Dræb åbenlyse tyndbenede ideer tidligt
  7. Giv den analytiske skeptiker mindst lige så stor stemme som optimisten

Det er progressivt at arbejde i en stærk eksekveringskultur, hvor medarbejderne ser værdien af deres indsats og alle tager ansvar og ejerskab. Medarbejdere trives ikke med langsomme beslutninger.

Derfor lyder opfordringen: Sæt beslutningskraft og –hastighed på agendaen for dit næste ledermøde. Få en god diskussion og træf vigtige beslutninger på, hvordan I kan gøre hurtighed i eksekveringen til et konkurrencefortrin.

Se video: Nul værdi før du eksekverer!

Pål Rikter
Pål Rikter
Thank you for reading. With this blog, I hope to provide you with insight and reflection on a wide range of business topics. I run Rikter Consulting and put 30 years of international experience into my writing. I hope it is stimulating. Feel free to share stuff you find interesting. If you want to contact me directly, my e-mail is: rikter@c.dk . Thank you!